Lav en hyggelig ølsmagning – med print-selv skema Slået op i: Jul – Emner: Fest, Festlege, Gæster, Julefrokost, Øl, Ølsmagning, Specialøl, Spil, Underholdning
Ølsmagning – en sjov måde at være sammen på!
En ølsmagning derhjemme er en sjov og afslappet måde at dykke ned i ølbrygningens verden og opdage nye smagsnuancer. Ølsmagning er en hyggelig måde at være sammen på, og det kan være en sjov start på en god aften i byen. Ølsmagning kan også bruges som et spændende indslag til fest eller firmaarrangement.
Med de flotte ølsmagningsdækkeservietter er er lagt i kakkelovnen til en hyggelig stemning fra starten af! Med print-selv skemaet kan du sætte fokus på de enkelte øl og deres forskellige karakteristika. Dækkeservietterne gør det muligt for alle deltagere at følge med i smagningen og udforske øllets verden, og de findes til ølsmagning med både 4 øl og 10 øl.
Hvilke øl skal du vælge?
Først og fremmest er det en god ide at udvælge en række forskellige øl, enten indenfor samme øltype eller over den helt brede ølpalet. Vælg f.eks. en række IPA’er fra forskellige bryggerier – eller vælg både lyse og mørke øl og gå fra pilsnere til portere. Er I mere eventyrlystne, så vælg gerne en enkelt kriek (lambicøl med kirsebærsaft) eller en gueuze (vildgæret øl fra Belgien).
Mange bryggerier har også et færdigt smagesæt, som er lige til at tage med hjem. I kan selvfølgelig også printe smageskemaet derhjemme og tage det med hen på den nærmeste ølbar og lade bartenderen vælge for jer.
Billedet her er fra min kærestes ølbar, Bogholderiet, der i skrivende stund har ca. 300 specialøl på fad, flaske og dåse. Her er der virkelig noget at vælge imellem!
Dækkeserviet til ølsmagning – en festlig oplevelse!
Alle de dejlige smagsoplevelser til jeres ølsmagning kan I notere i det store smageark, hvor der er plads til enten 4 øl eller 10 øl. Her kan I holde styr på hver enkelt øl og notere jeres umiddelbare indtryk.
Det gør ikke så meget, om du er ølekspert eller nybegynder. Alle kan hygge sig med at smage på nye øl! Dækkeservietterne indeholder et smageskema, hvor hver øl bedømmes ud fra duft, farve, smag og fylde – samt en samlet vurdering. Skemaet gør det nemt for alle at sammenligne oplevelserne og se, hvilken øl der ender som aftenens favorit. Print dækkeservietterne ud i A4 eller A3 og pynt bordet til en ekstra festlig og hyggelig aften!
Sådan bruger I smageskemaet
Når øllene er hældt op, kan hver deltager bruge smageskemaet til at notere sine observationer undervejs. I kan give en score fra 1 til 5 i de forskellige kategorier og afslutte med en samlet vurdering af hver øl. Dækkeservietterne er også en god samtalestarter, der giver en sjov oplevelse af, hvor forskellig opfattelsen af smag og duft kan være!
Print i stort format for en ekstra hyggelig aften!
Dækkeservietterne kan sagtens printes på almindeligt A4-papir, hvor du stadig kan læse teksten. Opløsningen i PDF-filen er dog optimeret til A3-størrelse, som giver et flot print.
Det gør dækkeservietterne perfekte til en større fest som julefrokost eller nytårsaften. Det store format giver plads til flere detaljer og tilføjer et festligt element til borddækningen. Hvis I holder en større smagning, anbefales dækkeservietten til 10 øl, så alle har god plads til deres smagenotater.
Hvad får du med Ølsmagnings-dækkeservietten?
Dækkeservietten til ølsmagning er et PDF-dokument, som leveres direkte i din indbakke. På den måde kan du printe lige så mange eksemplarer, som du skal bruge, og du kan også gemme den til fremtidige ølsmagninger. Med et hurtigt print har du alt, hvad du behøver for at få det bedste ud af din ølsmagning.
Del jeres favoritter til sidst!
Når smagningen er slut, kan I bruge noterne på dækkeservietterne til at diskutere, hvilke øl der gjorde størst indtryk. Med skemaet ved hånden er det nemt at genkalde de forskellige indtryk og lave en hyggelig afslutning på aftenen, hvor I kårer aftenens favoritøl.
Jeg håber, I får en sjov ølsmagning med masser af nye smagsoplevelser!
Læs alle de andre artikler om jul...
Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!
-
Den Store Julequiz-pakke
Fest, Jul, Spil Original price was: 159,80 kr..119,95 kr.Current price is: 119,95 kr..