Lav en byggeplads foran nissedøren
Den lille Nisse bor inde bag nissedøren i hele december. Om natten lister Nissen sig ud og laver fis og ballade. Men inden Nissen kan flytte ind, skal nissedøren jo tegnes og bygges efter alle kunstens regler.
I byggepladssættet til nissedøren får du alt, hvad Nissen skal bruge til at holde nysgerrige børn ude af byggepladsen. Der er både afspærringstape, skilte og kegler, og du kan downloade og printe skabelonerne med det samme.
Få forventningens glæde helt op!
Børn (og også voksne!) elsker Nissen og den lille nissedør, og det er festligt at følge med i byggeprojektet, der skrider frem. Nissen har både værktøj og byggetegninger med i sin lille røde kuffert, og måske har du et lille bord, der kan bruges som arbejdsbord eller en legetøjsgummiged, der kan skubbe noget af al jorden væk.
Fremfor bare at sætte nissedøren op natten før den 1. december, kommer der til at være masser af leg omkring byggepladsen til nissedøren op til julemåneden. For hvad har Nissen egentlig med i sine flyttekasser? Og er der andet i kufferten end værktøj? Kun fantasien sætter grænser!
Hvad skal du bruge?
Udover saks og lim skal du også bruge små pinde (f.eks. vatpinde), tape og evt. papirskalpel og limpistol.
BEMÆRK: Alt, hvad der ikke kan komme ud af en papirprinter, er privateje og medfølger ikke. Nissedøren medfølger derfor heller ikke. Klik her og søg på Google og find den nissedør, som passer til jeres helt egen nisse. Den på billedet er fra Silvan.
Hvad får du?
I pakken er der skabeloner til skilte, afspærringer, kegler, kuffert, flyttekasse og værktøj. Alt kommer i en PDF-fil, så du kan printe lige så mange af de forskellige ting, som du skal bruge. Pakken er designet, så den kan bruges sammen med de andre nissedørsting fra Lou Noire, se nederst.
Sådan gør du
Byggepladssættet kommer i en PDF-fil, som du modtager i din email-indbakke. NB! PDF-filen kan ikke redigeres. For at få det bedste udskriftsresultat, kan du downloade PDF-filen og gemme den på din computer. Udskriv filen i farver på almindeligt A4-papir. Klip det hele ud og følg vejledningerne ved de enkelte ting.
Skiltene kan enten sættes rundt om nissedøren eller på en pind. Du kan sagtens bare bruge en vatpind, hvor du lige nulrer vattet af. Så har du også allerede små snebolde, der kan sprede hygge foran nissedøren! Har du en limpistol, kan du lime skiltene fast på pindene. Ellers kan du bare bruge elefantsnot eller tape.
Til kuffert og værktøj vil du også have glæde af en papirskalpel, så du kan skære de mindste hvide felter ud. Det bliver simpelthen sådan en hyggelig december!
Se en video!
På Instagram ligger der også en video-vejledning til projektet her: Den lille Nisse flytter ind. I videoen kan du se, præcis hvad du skal gøre. Husk også at like Lou Noire, så du får alle de nyeste DIY-videoer!
Oplysninger om byggepladssættet til nissedøren
Titel: Den lille Nisse flytter ind – Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesår: 2023 – 1. udgave – Format: PDF – 11 sider