Den hyggeligste julekalender!
Svævebanen kan både bruges som julekalender eller indgå i et hyggeligt julelandskab – eller begge dele. Uanset om du vælger at komme gaver i de små gondoler eller ej, så er svævebanen noget af det sødeste julepynt! Hver gondol har sine helt egne julede motiver, som der kan gå lang tid med at kigge på.
Sådan laver du et nisselandskab
Har du små pilfingre i huset, så hæng svævebanen op i sikker højde. Nedenunder kan du lave et hyggeligt nisselandskab med masser af ting, som man gerne må lege med. Pynt julelandskabet med nisser, skibakker og små huse.
Læg også gerne et lille spejl, der hurtigt bliver til en sø, når du lægger vat-sne rundt om.
En lille juleleg
Der er noget nyt at se på i hver eneste gondol, som alle har forskellige motiver. Imens I sammen beundrer den fine svævebane, kan I også prøve at tælle, hvor mange hunde der egentlig er på vej op på bjerget. Og kan I også finde alle pakkerne? Og rensdyrene? Og hvor mon Julemanden gemmer sig?
Sådan laver du en julekalender
Svævebanen er også sød indpakning til en julekalender. Hver dag frem til jul åbnes en af de små gondoler og afslører nye overraskelser. Skal det gøres nemt at åbne gondolen, kan du lukke den med et lille klistermærke (medfølger ikke).
Fordi kalenderen er lavet af papir, sætter det dog lidt nogle begrænsninger på, hvad den kan indeholde. Hvis det skal siges helt kort, så hellere popcorn end chokoladebarer og hellere sedler end mønter.
De 24 kuponer fra Et kuponhæfte til små julenisser er helt perfekte, ligesom aktivitetskortene fra En julekalender til hele familien også passer både i omfang og vægt.
Hvad får du?
I pakken med den lille svævebane er der skabeloner til 24 gondoler samt træer i to størrelser og bjerge til baggrunden. Den samlede gondol måler: højde: 4,5 cm – 10 med trækstang, længde: 5 cm og bredde: 3,5 cm. Gondolerne er nummereret fra 1-24 og har forskellige motiver.
Svævebanen er designet i PDF og er lige til at downloade og printe ud. PDF-filen kan ikke redigeres.
Sådan gør du
Svævebanen kommer i en PDF-fil, som du modtager i din email-indbakke. For at få det bedste udskriftsresultat, kan du downloade PDF-filen og gemme den på din computer. Udskriv filen i farver på almindeligt A4-papir.
Klip de 24 gondoler ud og fold dem efter vejledningen. Find et langt stykke snor (medfølger ikke) eller flere kortere stykker og stik gondolerne på snoren. Skab et hyggeligt julelandskab til svævebanen med bjerge og træer – og hvad du ellers har af fint julepynt.
Med lidt forsigtigthed og en forsvarlig nedpakning kan svævebanen bruges år efter år. Er der en af gondolerne, der får et lille stød, så kan du heldigvis bare printe en ny.
På Instagram ligger der også en video-vejledning til projektet her: Samlevejledning til den lille svævebane. I videoen kan du se, præcis hvad du skal gøre. Husk også at like Lou Noire, så du får alle de nyeste DIY-videoer!
Oplysninger om Den lille svævebane
Titel: En julekalender med den lille svævebane – Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesår: 2023 – 1. udgave – Format: PDF – 32 sider