24 julehuse til pakkekalender
Når mørket sænker sig i Grønland, og alt, hvad der kan høres, er den knirkende sne under fødderne, viser de små huse vej i landskabet med lyset strømmende ud fra de små ruder.
Det er lige præcis denne oplevelse, jeg havde under et besøg i Grønland, som har inspireret til julekalenderen her. Jeg har sjældent set noget så smukt som de farvestrålende huse i den gamle bydel i Nuuk. Dér lå de, med isbjergene i fjorden som en fortryllende baggrund. Udsigten fik mig næsten til at tabe vejret, og jeg har drømt om at genskabe dette mentale billede i en eller anden form lige siden.
Det er nu blevet til denne fine julekalender med de 24 farvestrålende julehuse. Husene er lette at samle, og der er også både isbjerg, sæl og juletræ med i udklipshæftet, så du kan lave det fineste grønlandske julelandskab.
Hvad får du?
I pakken er der 24 julehuse i ti forskellige farver: rød, gul, sort, turkis, lyserød, orange, grøn, blå, lysegrøn og grå. Husene er nummereret fra 1-24 og er designet i PDF og er lige til at downloade og printe ud. NB! PDF-filen kan ikke redigeres. Fyld husene med små gaver og søde beskeder eller lad det smukke julelandskab pynte i stuen.
Du får også to udklipsark med sæler, snemand, juletræ, isbjørn, isbjerge, rensdyr, slædehund og en sneklædt bjergtop, så du kan lave et julelandskab i Grønland.
BEMÆRK: Julehusene kommer uden indhold.
Sådan gør du
Julehusene kommer i en PDF-fil, som du modtager i din email-indbakke. For at få det bedste udskriftsresultat, kan du downloade PDF-filen og gemme den på din computer. Udskriv filen i farver på almindeligt A4-papir.
Start med at klippe de 24 huse ud. Fold nu kanter og flapper, så de former en lille æske. Husene bygges op omkring den grå bund. Kom lim på flapperne og klem forsigtigt husene sammen. Læg en lille gave ind i huset, inden du limer taget på.
Klip løseligt omkring figurerne og buk stå-flappen om på bagsiden. Lav et smukt grønlandsk jule-landskab med huse og papirfigurer. Du kan også vælge at pynte landskabet med små plasticdyr og et lille juletræ i stedet for.
Vil du hellere bare lave et julelandskab og ikke en julekalender, så brug en hobbyskalpel til at skære de gule felter ud af vinduerne og klip bunden af. På bagsiden af huset, skærer du også en lille dørformet firkant ud, så nummereringen forsvinder. Nu kan du sætte elpæren fra en lille lyskæde ind i hvert hus og og lade dem lyse op i mørket.
Oplysninger om de 24 julehuse
Titel: Julehusene i Grønland – Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesår: 2024 – 3. udgave – Format: PDF – 29 sider